Om foreningen

Oprettet

Danske Landskabsarkitekter er en interesseforening med indflydelse i en række faglige organisationer, ministerier og græsrodsforeninger. Vi deltager aktivt i den politiske debat, hvor vi arbejder på at synliggøre vores arbejde som landskabsarkitekter. Vi skaber rammer for netværk og aktiviteter, der styrker din faglige udvikling. Vi har pt. omkring 800 medlemmer, hvoraf 200 er studerende.

Foreningens medlemmer udfylder forskelligartede stillinger; kommunalt eller i staten, projekterende eller i drift og forvaltning. Arbejdspladserne er bl.a. på private tegnestuer, i forvaltninger, på kirkegårde, i boligselskaber og inden for undervisning eller forskning.

DL varetager medlemmernes faglige interesser, uanset hvilket arbejde landskabsarkitekten har.

DL samarbejder med bl.a. Landskabsarkitekternes Forening under JA, Danske Arkitektvirksomheder, Park- og Naturforvalterne, Forbundet Arkitekter og Designere, Danske Anlægsgartnere, Akademisk Arkitektforening, Dansk Byplanlaboratorium og Dansk Center for Lys. Samarbejdet bidrager til en individuel og fælles styrke, og diversiteten i fagligheden øges.

DL er en del af den fællesnordiske ’Nordisk Styrelse’; et forum for skandinaviske landskabsarkitektforeninger. Uden for Norden deltager DL i internationalt samarbejde med andre relaterede foreninger; herunder International Federation of Landscape Architects (IFLA) og IFLA Europe.

Læs DL´s vedtægter her:

Foto: Fra vej til promenade - Vester Voldgade, København K af GHB Landskabsarkitekter i samarbejde med COBE og Sweco. Fotograf: Rasmus Hjortshøj, COAST Studio