DLs persondatapolitik

Oprettet

Information om Danske Landskabsarkitekters behandling af personoplysninger

Foreningen Danske Landskabsarkitekter, DL, er en interesseforening, der varetager medlemmernes faglige interesser, uanset hvilket arbejde landskabsarkitekten har.

Når du er medlem registrerer og bruger vi oplysninger om dig (personoplysninger). Vi træffer alle relevante forholdsregler for at beskytte dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lov. Følgende information om vores behandling af personoplysninger beskriver, hvordan DL beskytter dine personoplysninger og dine lovbestemte rettigheder.

Hvorfor registrerer og bruger vi dine personoplysninger?

Vi registrerer og bruger oplysninger om dig for at kunne tilbyde dig den bedste service som medlem. Det betyder, at vi registrerer og bruger personoplysninger, når
- du har meldt dig ind i foreningen, jf. persondataforordningens art. 6.1(b).
- du har givet os samtykke til at bruge dine personoplysninger til et bestemt formål, jf. persondataforordningens art. 6.1(a).
- vi er juridisk forpligtede til det, f.eks. i henhold til:

  • Bogføringsloven
  • Betalingsloven
  • Databeskyttelsesloven

Hvilke personoplysninger registrerer og bruger vi?

Vi registrerer og bruger forskellige typer personoplysninger afhængigt af, hvilken service du har bestilt / tilmeldt dig, eller er interesseret i, herunder:

  • grundlæggende personoplysninger, f.eks. dit navn, dine kontaktoplysninger, din fødselsdato samt medlemstype og kontingent.
  • oplysninger om din uddannelse, dit erhverv eller dit arbejde.

Følsomme oplysninger

Vi registrerer ikke følsomme oplysninger.

Vores mulighed for at tilbyde dig den bedste service afhænger i høj grad af, hvor godt vi kender dig. Det er derfor vigtigt, at de oplysninger, du videregiver til os, er korrekte og nøjagtige, og at du informerer os om eventuelle ændringer. Du kan ændre dine personoplysninger her.

Hvorfor og hvordan registrerer og bruger vi dine personoplysninger?

Vi registrerer og bruger personoplysninger i forbindelse med vores levering af ydelser og service, herunder:

  • udvikling og administration af vores ydelser og service
  • markedsføring af vores service
  • fastsættelse af kontingent
  • inddrivelse af restgæld
  • identifikation og godkendelse af medlemmer
  • betaling af kontingent
  • for at opfylde lovbestemte krav

Vi indsamler oplysningerne direkte fra dig, f.eks. når:

  • du udfylder ansøgninger om medlemskab
  • du indsender bestemte dokumenter til os som fx. dit CV
  • du ringer til os
  • du bruger vores hjemmeside eller en af vores ydelser
  • du deltager i evt. kundeundersøgelser, som vi har organiseret

Hvor længe gemmer vi dine personoplysninger?

Vi gemmer dine oplysninger, så længe det er nødvendigt til det formål, dine data er blevet registreret og bruges til. Vi gemmer derfor altid dine oplysninger, så længe vi leverer en service til dig. Når dit medlemskab hos os er ophørt, gemmer vi normalt dine oplysninger resten af indeværende år og yderligere 5 år. Det sker primært for at leve op til vores forpligtelser i henhold til bogføringsloven.

Tredjeparter og dine personoplysninger

Personoplysninger fra tredjepart

Vi registrerer og bruger oplysninger fra tredjepart, herunder fra:

  • Offentligt tilgængelige kilder og registre. Vi registrerer og bruger f.eks. oplysningerne til at kontrollere oplysningers nøjagtighed.

Tredjeparter, som vi deler dine personoplysninger med

Vi deler i visse tilfælde dine personoplysninger med tredjeparter i og uden for DL:

  • Vi videregiver oplysninger om dig til offentlige myndigheder, hvor dette er pålagt os i henhold til gældende lov, herunder SKAT i overensstemmelse med skattekontrolloven.
  • I forbindelse med it-udvikling, hosting, kontingentopkrævning, udsendelse af LANDSKAB, udsendelse af nyhedsbrev samt support, overfører vi personoplysninger til databehandlere. Vi sikrer, at dine rettigheder er beskyttede, og at beskyttelsesniveauet opretholdes i forbindelse med sådanne dataoverførsler, f.eks. gennem anvendelse af standardkontrakter, som er godkendt af Europa-Kommissionen eller Datatilsynet. Du kan få en kopi af disse standardkontrakter ved at rette henvendelse til os.

Rettigheder

Indsigt i dine personoplysninger

Du kan få indsigt i de personoplysninger, vi har registreret og bruger, herunder hvor de kommer fra, og hvad vi bruger dem til. Du kan få at vide, hvor længe vi gemmer dine oplysninger, og hvem der modtager oplysninger om dig, i det omfang vi videregiver personoplysninger i Danmark og i udlandet. Din indsigtsret kan dog være begrænset ved lov eller være fritaget fra retten til indsigt.

Ret til at gøre indsigelse

I visse tilfælde har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. Det gælder bl.a., når behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse.

Indsigelse mod direkte markedsføring

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores brug af dine personoplysninger til direkte markedsføringsformål, herunder profilering i tilknytning til et sådant formål.

Rettelse eller sletning af DLs data

Hvis vores data er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, er du berettiget til at få oplysningerne rettet eller slettet med de begrænsninger, som følger af gældende lov eller rettigheder til at behandle data. Disse rettigheder betegnes som "retten til berigtigelse", "retten til sletning" og "retten til at blive glemt".

Tilbagekaldelse af samtykke

Du kan til enhver tid tilbagekalde et samtykke. Bemærk, at hvis du tilbagekalder et samtykke, er vi muligvis ikke i stand til at tilbyde dig bestemte ydelser eller services. Bemærk, at vi også fortsætter med at bruge dine personoplysninger, f.eks. hvis vi har en lovbestemt ret til at gøre det.

Kontaktoplysninger

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om dine rettigheder, og hvordan vi registrerer og bruger dine personoplysninger.

Du kan kontakte vores sekretariat, der er ansvarlig for databeskyttelse, på dl@landskabsarkitekter.dk.